Back to All Events

HéLT KLAR TIL FØDSEL - fødselsforberedelse (HOLD 2)

MED JORDEMODER, DIÆTIST & YOGA. TILMELD DIG HER.

Dette forløb henvender sig til dig, som er gravid. Dig som ønsker at blive ”HeLT KLAR TIL FØDSEL”, med henblik på at få en god fødselsoplevelse. 

På forløbet bliver du guidet til at indøve smertelindringsteknikker, som kan hjælpe dig til at mildne smerte og ubehag under fødselen. Der fokuseres på såvel fysisk- som mental fødselsforberedelse. Du er velkommen på forløbet uanset om du er gravid for første gang eller har været det før. 

Indholdet på dette forløb, er præcis det samme på de resterende forløb, eneste forskel er at undervisningen på dette forløb ligger i weekenden fordelt over to dage.  Du vil modtage kvalificeret undervisning af såvel: jordemoder, diætist som yogalærer. Dermed vil graviditeten, fødslen og tiden efter blive omfavnet bredt, med fokus på såvel teori som brugbare smertelindrendeteknikker og fødestillinger.  
Undervisningen foregår i mindre hold, på max. 10 deltagere, hvilket giver en unik mulighed for tid og vejledning til den enkelte gravide, idet der altid er to undervisere til stede. 
Gennem forløbet “HéLT KLAR TIL FØDSEL” bliver du bekendt med en kombination af vejrtrækningsøvelser, fødestillinger, teknikker/tryk til smertelindring samt bliver fuldstændig vidende om hvad du kan forvente, at opleve når fødslen går igang til du ligger med din lille nyfødte ved brystet. Desuden vil din fødselspartner blive inviteret med til 2 timers intensivt kursus i at udøve optimal støtte, herunder smertelindringsteknikker og forståelse af fødselsforløbet.

På dette forløb ligger undervisningen fordelt over to søndage, du får dermed modul 1 & 2 d. 5/2 og derefter modul 3 & 4 d. 19/2. Din partner skal deltage d. 19/2 kl. 15.00-17.30.


Det kan anbefales, at kombinere ”HeLT KLAR TIL FØDSEL” med ”HeLT GRAVIDYOGA”, da du dermed kan få ugentlig undervisning i yoga, som omfatter de teknikker du bliver præsenteret for på ”HeLT KLAR TIL FØDSEL” , dette er dog ikke et krav for at deltage. 

Læs mere om indholdet HER.

DET FÅR DU:

Lydfil til afspænding

Lydfil med åndedrætsøvelse

Billedemateriale til dig og din partner med rebozo, smertelindrende- og ve-fremmende akupressurpunkter 

Filmmateriale med fødselsforberedende yogaøvelser

UNDERVISERE: Janne & Anna

DATOER: 5/2 & 19/2

TID: SØNDAGE Kl. 13.00-17.30

PRIS: 1650 kr.

MEDLEM AF SYGEFORSIKRING DANMARK?

 min. 30% refusion på forløbet. Refunderes når forløbet er gennemført.