Hos HéLT tilbydes kostvejledning v. statsautoriseret klinisk diætist, som tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Der er ingen løftede pegefingre men et ønske om at bidrage til at finde en vej, som vil skabe medgang for den enkelte klient med netop de ønsker og udfordringer, som denne måtte have.

 

Vejledningen tager afsæt i den enkeltes problemstilling. Hvad end der er tale om støtte til et vægttab eller hjælp til at håndtere kosten ved sygdom, vil den kliniske diætist hjælpe til at finde vej i det komplekse samspil af fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer, som er involveret.

Send en mail til: kontakt@helthelt.dk eller ring 53798444 for at aftale tid.


VÆGTTAB

At kæmpe med vægten er komplekst. Mange slankeprogrammer har udelukkende fokus på kalorier og gram, hvormed det kræver en utrolig mængde af kontrol og tilpasning til diæten at opnå vægttab.  

Mange oplever at kunne holde en sådan kur i en vis periode for efterfølgende at falde tilbage i de gamle vaner, da kuren simpelthen er for hård at få til at passe ind i hverdagen. Det bliver personen som skal passe ind i kuren fremfor maden der skal passe ind i den enkeltes liv. Dette kan medfører; jo-jo-vægt, en oplevelse af utilstrækkelighed og måske opgivenhed i forhold til troen på at kunne lykkes med at tabe sig.

Det er for rigtig manges vedkommende ikke manglende viden om hvad man "bør" spise, men i høj grad det faktum at... læs mere


OVERSPISNING

Tvangsoverspisning kaldes på engelsk Binge Eating Disorder (BED) og herhjemme anvendes de to betegnelser i flæng. Det anslås, at cirka 40.000 mennesker i Danmark lider af tvangsoverspisning. Tvangsoverspisning betyder, at en person er ude af stand til at kontrollere, hvor meget hun eller han spiser.

Mennesker, der lider af tvangsoverspisning vil ofte veksle mellem i perioder at spise langt mere, end de har brug for, og i andre perioder at gå på slankekure. Som følge heraf kan vægten hos mennesker, der lider af tvangsoverspisning også svinge med helt op til 30-50kg.

Mennesker, der tvangsoverspiser, har ligesom de, der lider af anoreksi eller bulimi et lavt selvværd og som... læs mere


HJERTEKARSYGDOMME

Hjertekarsygdomme er mange ting: Forhøjet blodtryk, blodprop i hjertet, hjertekrampe, hjertesvigt, hjerteklapsygdom, hjerterytmeforstyrrelse som ekstra hjerteslag eller hjertemuskelsygdom kaldet kardiomyopati.

Der findes også medfødte hjertesygdomme, men de allerfleste hjertesygdom kommer med alderen og rammer som regel først midaldrende elle ældre personer.

De fleste hjertekarsygdomme skyldes åreforkalkning hvortil forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal... læs mere


UNDERVÆGT

Der er mange mennesker, der kæmper med det modsatte problem af overvægten. De er for tynde og kan ikke tage på. Det er især svært, hvis man er ramt af kronisk sygdom, som ofte både tager appetitten og øger forbrændingen. Men også raske personer har problemet.

Det er et faktum, at ligeså hård en kamp overvægtige mennesker kæmper for at holde vægten nede, ligeså indædt er der en gruppe raske, tynde personer, der prøver at tage på og få vægten til at... læs mere


MAVE/TARM-PROBLEMER

Mave/Tarm-problemer kan have utallige årsager. Det kan være en lang proces at finde frem til hvad de skyldes. En samtale med en diætist kan muligvis bidrage til klarhed. 

Hvis du har fået stillet en diagnose kan en diætist hjælpe dig til at få overblik over din kost og bidrage til at du finder frem til den kostsammensætning som vil være optimal for netop dig. 

Hvis man har en decideret fødevareallergi findes der sjældent noget anden behandling end at udelukke de fødevarer som ikke tåles. Fødevareallergi kan defineres som en overfølsomhedsreaktion udløst... læs mere


GRAVIDITET, EFTERFØDSEL OG AMNING

At ønske at blive gravid samt at gennemføre en graviditet og slutteligt finde tilbage til sin egen krop efter en fødsel, er en af de største omvæltninger en kvinde kan gennemgå.

Der kan være mange udfordringer forbundet med at gennemføre disse faser og med at fastholde et fokus på at spise sundt og undgå for stor vægtøgning. At indtage for store mængder kalorier under graviditeten, kan blive udfordret af såvel madlede, kvalme som ekstrem sultfornemmelse og lyst til hotdogs midt om natten. Desuden kan fysiske skavanker som... læs mere


SPISEFORSTYRRELSER

At komme ud af en spiseforstyrrelse er krævende og vil oftest tage tid. Idet en spiseforstyrrelse næsten altid relaterer til underliggende psykiske problematikker og sjældent egentlig handler om maden. Dermed er det væsentlig, at behandlingen af spiseforstyrrelser omfavner kompleksiteten af de psykiske og fysiske dimensioner.

Det handler ikke blot om at få en kostplan, som skal følges men i langt højere grad om at genvinde kontrollen over spiseforstyrrelsen og langsomt aflære de spiseforstyrrede vaner og få et normalt forhold til mad samtidig med en accept af sig selv som menneske... læs mere

 

 


CØLIAKI & GLUTENINTOLERANCE

Cøliaki er en kronisk tarmsygdom, hvor man ikke tåler madens indhold af proteinet gluten. Gluten findes i hvede, rug og byg. Man skal overholde en diæt resten af livet. 

Hvis man fortsætter med at indtage gluten, kan det give komplikationer i form af mangel på vitaminer og mineraler, afkalkning af knoglerne og øget risiko for kræft i tyndtarmen. Denne risiko forsvinder, når man holder sig fra gluten.

Dog skal denne sygdom ikke forveksles med den tilstand som kaldes gluten-intolerance og som langt fra er sammenlignelig med den ovenstående beskrivelse. Glutenintolerance er ikke defineret som en... læs mere


 

Sygesikringen danmark yder tilskud til konsultationer hos en statsautoriseret klinisk diætist. Dermed ydes der tilskud til vejledning hos HéLT.