Back to All Events

WORKSHOP RESTORATIV YOGA OG MEDITATION

BLIV STØTTET I AT LADE KROP OG SIND FINDE RO OG HVILE, NÅR DYGTIGE OG BLIDE DITTE BYKÆRHOLM NIELSEN VIL GUIDE DIG GENNEM TRE TIMERS WORKSHOP. TILMELD DIG HER.

For at blive mere os selv – er vi nødt til at blive helt tætte med os selv – både med kroppen og sindet.

Hvem har ikke haft fornemmelsen af at opleve sig ved siden af sig selv eller ikke at kunne slappe af og være sig selv. At gamle mønstre og vaner styrer og gør os anstrengte, i et omfang vi ikke ønsker. Mønstre og anstrengelser kan opleves som spændinger i krop og sind eller fravær af kontakt.

Gennem dyb afslapning af kroppen i restorativ yoga kan vi slippe unødige opspændinger og hvile helt uanstrengt. Vi får mulighed for at skabe en dyb forbindelse til vores krop. I meditation kan vi få mulighed for at se vore mentale tendenser helt klart . Det er det klarsyn der skal til for at vi igen og igen kan gøre vanerne gennemsigtige og dermed kraftløse. Vi opdager at de blot er vaner som vi har en fri vilje til at følge eller slippe. Meditation og restorativ yoga er måder at lære sig selv bedre at kende på.  

Workshoppen vil være en vekslen mellem: restorativ yoga, siddende guidet meditation, meditation i bevægelse, tematisk snak, partnerøvelser og udvekslinger.

Om restorativ yoga: 

Tempoet er yderst roligt med et absolut fokus på afspænding og indre ro. Der er ingen brug af muskelkraft, idet tyngdekraften sættes ud af spil, ved at kroppen understøttes med hjælpemidler som yogaklodser, puder og tæpper. 
Stillingerne er liggende eller siddende og holdes omkring 5 minutter.
Ved at lade kroppen hvile i understøttede stræk beroliges nervesystemet, hvilket gør denne klasse yderst egnet for bl.a. stressramte/overbelastede samt ved andre afkræftede tilstande. HéLT anbefaler dog alle, der praktiserer yoga, at give sig selv den gave at opleve effekten af restorativ yoga.

UNDERVISERE: Ditte Bykærholm Nielsen

DATO: 9. april

TID: 09.30-12.30

PRIS: 450 kr.

 

Earlier Event: January 16
HéLT KRIGER - WORKSHOP